Når foråret og solen står for døren, er det på tide at tage solbrillerne med hver dag, og i efterårsperioden er det den lavthængende sol der kan genere. Måske er sidste års par lidt slidte og trætte, eller måske trænger du bare til et par nye og lækre briller fra nogle af årets sæsonnyheder.
Dine solbriller skal måske først og fremmest beskytte dine øjne, men det betyder ikke at du skal gå på kompromis med udseendet. Moderne solbriller lever op til alle krav om UV-beskyttelse og et trendy look.
Hos Blume Optik kan vi hjælpe dig med at finde det rigtige par, der beskytter dine øjne og klæder dig.
Hvert år sin solbrillemode
Moderne solbriller må gerne være lidt sjovere og vildere end briller med styrke. Solbrillen er ikke i brug hele tiden, og med solbriller kan du godt tillade dig at have flere par at skifte mellem. Det er faktisk ofte en god idé at have forskellige solbriller til forskellige formål. Bruger du også solbrillerne til sport eller på stranden, kan det være en god idé at vælge en sportsmodel, der dækker bedre og sidder ekstra godt fast. Brillerne beskytter dine øjne og den sarte hud omkring bedre, jo større brilleglassene er. Du slipper også for nogle af solrynkerne, der ellers hurtigt opstår omkring øjnene med et par dækkende solbriller.
Til cafébrillen, som du har på i godt vejr, på byturen og til almindelige hverdagsaktiviteter, kan du vælge en moderne solbrille, der fremhæver din stil, og her kan du godt tillade dig at tænke lidt mere på mode og stil, end kun det praktiske.
Moderne solbriller til dit ansigt
Selvom det er sjovt at følge trends, er det også vigtigt at tænke på hvilken brillefacon, der klæder dig. Selvfølgelig skal solbrillerne også passe til din stil og garderobe.
Din ansigtsform bestemmer hvilken brillefacon, der klæder dig. Selvom det klæder dig bedst med en særlig steltype, kan du stadig lege meget med brillemoden. Stellets tykkelse, detaljer, og udformning gør meget for brillens stil og udtryk, selvom grundformen er den samme – om den er rå, sporty, feminin eller klassisk. Når der er tale om solbriller, kan du også vælge nogle mere markante farver end til et par briller med styrke. Solbriller må gerne være lidt frækkere og en stærk farve kan give et markant udtryk. Endelig er brilleglassenes farve også med til at bestemmer brillens udtryk. Her ser vi lige nu både spejlglasbriller og briller med gradient glas, der opdaterer brillerne.
Ovalt ansigt
Har du et ovalt ansigt, er du heldig – så passer det allerfleste briller til dig. Det er den nemmeste ansigtsform at finder briller til, og du kan vælge næsten helt frit mellem årets brillemode.
Rundt ansigt
Med et rundt ansigt skal du finde et par solbriller, der giver ansigtet lidt mere længde, og undgå solbriller, der får ansigtet til at se bredere ud. Du bør vælge et smallere stel, hvor stængerne er højt placeret og trækker opmærksomheden opad. Stellet kan også gå skråt opad ved kindbenene, så de bliver fremhævet. Den moderne cateye solbrille kan være et godt valg til dig.
Firkantet ansigt
Den firkantede ansigtsform skal blødes lidt op med ovale linier. Runde stel give dog for stor en kontrast til en firkantet kæbe. Stellet bør ikke være for spidst i kanterne, men må gerne have lette skrå linjer opad, så fokus kommer op og væk fra kæberne.
Hjerteformet ansigt
Det hjerteformede ansigt er bredest foroven og har smalle kæber og hage. Her handler det om at skabe større harmoni med et stel, der fylder lidt i højden, eventuelt med en kraftigere overkant. Stængerne må gerne sidde lavere. Store stel kan gøre underansigtet for smalt. Til gengæld er de moderne, runde solbriller rigtigt gode til netop denne ansigtsform.
© All Rights Reserved 2024 Blume Optik